Himlens giganter

VERDENSHISTORISK DOKUMENTATION I TØNDER

Tønderbasens bygningsdimensioner var enorme. Eksempelvis var dobbelthallen ’Tosca’ på daværende tidspunkt Nordeuropas største bygningsværk: 242 meter langt, 72 meter bredt og 42 meter højt. Rundetårn inklusiv observationstårn eller det 40 meter høje vandtårn i Tønder kunne stå frit inde i hallen! Basen var én af den tyske krigsmarines i alt 15 Zeppelinbaser under Første Verdenskrig, mens hæren havde omkring 25. En del af dem gik til under krigen, men langt de fleste blev efter Versaillestraktatens bestemmelser nedrevet i årene efter krigen.

Zeppelinbasen i Tønder er det eneste komplette og mest sammenhængende område omkring en luftskibsbase fra Første Verdenskrig. En lignende dokumentation med historiske mindesmærker findes ingen andre steder i verden.

Ingen tyske luftskibshaller er bevaret uændret eller på deres oprindelige plads. Ingen flyhangarer fra Første Verdenskrig lader til at være bevaret i Tyskland. I England findes seks bevarede hangarer, i USA en enkelt, mens der i Danmark er bevaret én i Avedøre samt Tønderbasens flyhangar, som er blandt verdens ældst bevarerede flyhangarer.

Allerede før krigsafslutningen i 1918 begyndte nedbrydningen, da halvdelen af luftskibshallen ’Tobias’ blev nedrevet på grund af luftskibenes udvikling. Hallen blev opsat på øen Sild som nødhangar. Senere, efter Versaillesfreden, blev den igen nedrevet for i stedet at blive opsat på Amager som Sojakagelager – her befinder den sig stadig. Den største del af nedrivningen skete dog først, da det danske militær overtog det sønderjyske område. De fleste bygninger blev nedrevet, bortset fra nogle enkelte, hvoraf Flyhangaren som den største blev brugt særdeles aktivt af Hærens Flyvetropper fra 1922 til 1940. Efter Anden Verdenskrig blev den anvendt som mobiliseringsdepot for Tønder Kaserne. Området blev plantet til og anvendt som militært øvelsesområde frem til overdragelsen til Naturstyrelsen i 2003. Baseområdet blev fortidsmindefredet i 2017.

Verdenshistoriske begivenheder udspiller sig også på stedet. Verdenshistoriens første hangarbaserede flyangreb på en landinstallation fandt sted den 19. juli 1918, hvor England bombede zeppelinbasen i Tønder. 1. verdenskrigs gr nsedragning mellem Danmark og Tyskland indtager også en særlig plads for stedet.

Flyhangaren var rammen om den store garnisonsfest 27. juni 1920. Festen kom til at stå som Tønders genforeningsfest. 6.000 deltog i festen, hvor der var en officiel hilsen fra kongen. Zeppelinområdet indtrådte hermed i den store sejr, det var for alle folkeslag, at man i Sønderjylland/Schleswig var i stand til at trække en grænse i fordragelighed mellem 2 folkeslag. En grænsedragning som har skabt kulturel rigdom, udvikling og stabilitet mellem 2 lande.

Grænseegnen udenfor basen

I årene 1916-18 byggede den tyske hær en sikringsstilling tværs over Sønderjylland, ’Sicherungsstellung Nord’. Med sine hundredevis af bunkers, talrige batterier og lange skyttegravslinjer skulle anlægget kunne stå imod, hvis Tyskland skulle blive angrebet fra nord. Eksempelvis hvis det neutrale Danmark skulle tilslutte sig de allierede magter og tillade en landgang af tropper længere oppe i Jylland ved Esbjerg.

Anlægget er i dag en af verdens bedst bevarede tyske befæstningslinjer fra Første Verdenskrig – til trods for, at Danmark efter Genforeningen i 1920 forsøgte at bortsprænge store dele af den af frygt for, at den ville kunne bruges af tyskerne i en ny krig.

I den kommende videreudvikling af projektet vil formidling af Sikringsstilling Nord i relation til Zeppelin Tønder blive undersøgt. Håbet er at kunne iscenesætte Zeppelin Tønder som det oplagte afsæt for historiske ture ud på egnen – til sikringsstillingen, men også til egnens mange mindesmærker for faldne, krigsfange- og soldatergrave. Der tænkes pt. i udviklingen af en app, der kan være rejsekammerat på turen.

DE SØNDERJYSKE KRIGSDELTAGERE

– EN HISTORIE, DER SKAL FORTÆLLES

Historien om de 36.000 sønderjyder, som blev indkaldt til tysk krigstjeneste, er unik. Hele landsdelen er stærkt præget af de fire år i krigens tegn, som på mange måder er et overset kapitel i den danske historiefortælling.Af de 36.000 sønderjyder vendte 6300 aldrig hjem til deres kære igen. Talrige krigsmindesmærker i hele Sønderjylland bevidner det den dag i dag. Som perspektivering har Danmark de seneste 30 år haft ca. 35.000 soldater udsendt med 48 faldne.

Der findes et hav af veldokumenterede personlige og hjerteskærende skæbneberetninger om de sønderjyske mænds deltagelse i Første Verdenskrig. Fortællinger, som har stort udstillingspotentiale.