At være menneske. At være menneske på grænsen. Det er dét, det nye oplevelses- og formidlingscenter skal undersøge og formidle. ‘Grænsen’ refererer som metafor til krigens og zeppeliner-besætningernes hverdag på grænsen til døden – og til det at udvikle og benytte teknologi, der i sin samtid var på grænsen til det umulige.
Nationalgrænsen mellem Danmark og Tyskland og den unikke fortælling, der rummes hér, er selvfølgelig også i spil. Som de centrale tematikker arbejdes med begreber, der er tidløse i vores kultur: Troen, håbet og kærligheden. De tre vinkler bruges på alle fortællinger, der måtte komme i overvejelse til centeret under udviklingsarbejdet.
Visionen er at skabe et center, hvor man som gæst kan spejle sig i historier, der har fundamentale karaktertræk: De handler om udvikling, om at forsøge det usikre, om empati og om krigens mangel på samme.
På togt gennem historien
Zeppelin Tønder skal være en oplevelse for store og små. For dem med og dem uden viden om Første Verdenskrig og luftfartshistorie.
Det nye oplevelses- og formidlingscenter skal være en perlerække af vedkommende scener, der inviterer til både opdagelse og fordybelse. Her aktiveres hoved, hånd og hjerte i en oplevelsesmotor, der tager afsæt i faktuel teknologihistorie og fysikkens videnskab, men som også formidler kulturhistoriens menneskelige dramaer og skæbnefortællinger.
Fortællingen om Zeppelin Tønder vil være en unik platform for læring, som tiltrækker og motiverer både børn, unge og voksne. En læringsplatform, der med afsæt i basens historie og virke rummer temaer som kulturhistorie, krigshistorie, demokratihistorie og teknologihistorie.
At være menneske. At være menneske på grænsen. Det er dét, det nye oplevelses- og formidlingscenter skal undersøge og formidle
Scenografisk formidling
Intentionen er at iscenesætte historiens dramaer som fortællinger eller scener. Scenerne kan være i lukkede rum, eller som en åbent område. Hvor hver scene centreres omkring specifikke fortællinger til de mange Zeppelinere der var gennem historien var del af Tønder basens historie.
Et greb der giver sammenhæng i det overordnede emne og samtidigt giver muligheden for en stor bredde og variation i formidlingsgreb i forhold til publikums motivationer for besøget.
Tønder som læringsbase
Fortællingen om Zeppelin Tønder vil være en unik platform for læring, som kan tiltrække og motivere både børn, unge og voksne. En læringsplatform der med afsæt i basens historie og virke både rummer temaer som kulturhistorie, krigshistorie, demokratihistorie og teknologihistorie. Et tema der også kan være afsæt til emner med fokus på teknologi og science.
Tønder basen, var centrum for mange historiske begivenheder både set ud fra et menneskeligt og samfundsmæssigt perspektiv. Fælles for dem er at de indeholder store menneskelige skæbnefortællinger og dramaer. Gribende fortællinger om livet på grænsen af liv og død. For at give en oplevelse af de gribende fortællinger, har vi udvalgt en række fortællinger (konkretiserende fiktion), der viser potentialet.
Eksemplerne er ikke det endelige indhold til udstillingerne, men inspirationsgrundlag der kan viser den menneskelige side af livet under krigen. Fortællingern er skrevet med afsæt i research, men er ikke faghistorisk fyldstgørende behandlet. Et arbejde der udgør en væsentlig del af udviklingen af indholdsdelen af projektet.